driftsdata

Driftsdata, nøgletal og diagrammer

Tekniske data:

  • Termofil proces på 53 grader celsius
    Lemvig Biogasanlæg er et såkaldt termofilt drevet biogasanlæg, hvor vi anvender de termofile bakterier, der arbejder ved cirka 53 grader celsius.
  • Serie drift.
    Førstetrinnet holdes typisk på 15.300 kubikmeter, andettrinnet på 4.100 kubikmeter og tredjetrinnet på 350 kubikmeter. (Tredjetrinnet er hygiejniseringstankene.)
  • 20.450 kubikmeter reaktorvolumen fordelt over følgende tanke.
    • Reaktor 1 = 4.100 kubikmeter
    • Reaktor 2 = 4.100 kubikmeter
    • Reaktor 3 = 4.100 kubikmeter
    • Reaktor 4 = 7.100 kubikmeter
    • Hygiejniseringstank 1 = 350 kubikmeter
    • Hygiejniseringstank 2 = 350 kubikmeter
    • Hygiejniseringstank 3 = 350 kubikmeter
      NB. Rådnetanke er et andet ord for reaktor og reaktortanke. Disse to ord bruges i flæng på biogasanlæggene og dækker over nøjagtig det samme. Nogle gange anvendes også det engelske ord digester tanks.
  • Et stk. Jenbacher 316 biogasmotor, 836 kW-el, opført i 2005
  • Et stk. Caterpillar CG 170-16 biogasmotor på 1.560 kW-el, opført i 2013
  • En 580 kW Danstoker biogaskedel.
  • En 266 kubikmeter akkumuleringstank.
  • Fem AlfaLaval gylle/gylle varmeveksler.
  • 29.800 kubikmeter lagertanke ved biogasanlægget fordelt på otte tanke.

Motorer der produceres biogas til:

  • Et stk. Ulstein-Bergen (Rolls-Royce) KVGS-12G4 biogasmotor, 2.050 kW-el, opført i 1992 på Lemvig Varmeværk.
    • Siden 1992 har Lemvig Biogasanlæg produceret biogas til afbrænding i en Ulstein-Bergen (Rolls-Royce) KVGS-12G4 biogasmotor på 2,050 MW-el, der dækker cirka 25 procent af varmebehovet hos Lemvig Varmeværks cirka 3.000 forbrugere. Denne motor har indtil nu (2016) kørt cirka 170.000 timer. Det er os bekendt danmarksrekord i produceret el-mængde på biogas, på én motor.
  • Et stk. Jenbacher 316 biogasmotor på 836 kW-el, opført i 2005 på Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.
    • Siden 2005 er der produceret biogas til afbrænding i en Jenbacher 316 biogasmotor på 836 kW-el, placeret på biogasanlægget. Denne motor kører efter varmebehovet til biogasanlæggets rådnetanke.
  • Et stk. Jenbacher 412 biogasmotor på 889 kW-el, opført i 2011 på Klinkby Kraftvarme A.m.b.A.
    • Siden 2011 har Lemvig Biogasanlæg produceret biogas til afbrænding i en Jenbacher biogasmotor på 0,889 MW-el, placeret i Klinkby. Denne biogasmotor dækker 100 procent af varmebehovet hos Klinkby Kraftvarmes ca. 190 forbrugere og producere cirka otte gange så meget elektricitet som forbrugerne anvender.
  • Et stk. Caterpillar CG 170-16 biogasmotor på 1.560 kW-el, opført i 2013 på Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.
    • Siden 2013 er der produceret biogas til afbrænding i en Caterpillar CG 170-16 biogasmotor på 1.560 kW-el, placeret på biogasanlægget. Denne motor kører efter varmebehovet til biogasanlæggets rådnetanke.
  • Et stk. Jenbacher 620 biogasmotor på 3.047 kW-el, opført i 2016 på Lemvig Varmeværk.
    • Siden 2016 har Lemvig Biogasanlæg produceret biogas til afbrænding i en Jenbacher biogasmotor på 3,047 MW-el, placeret i Lemvig på Vestavej.
Foto: Jenbacher 316 biogasmotor

Foto: CAT CG170-16 biogasmotor

Data over biogasmotorer:

Jenbacher 316: Caterpillar CG170-16:
Type: J316GSC21Caterpillar CG170-16
Motornr.:4371481 2210986
Aggregat nr.:43717811348547
Installations nr ved Energinet.dk:4200742010
Ediel – GSRN571313134700420076571313134700420106
Produktion, aftage GSRN570715000000071119571313134700420106
P-enhed10016306811001630681
DrivmiddelBiogasBiogas
Krav til min. CH4 indhold i biogassen52%50%
Krav til max H2S indhold i biogasseningen – (anbefalet 350 ppm.)850 ppm.
Årgang: 20052013
Produktions sted:ØstrigTyskland, Mannheim
Vægt: 8.800 kg.24.830 kg
Slagvolumen: 38,9 L.71,0 L.
Cylinder antal1616
Omdr.: 1.500 omdr./min1.500 omdr./min
Indfyret effekt2.095 kW3.653 kW
Akseleffekt: 861 kW1.605 kW
El-effekt: 836 kW1.560 kW
Varme effekt: 968 kW1.607 kW
El virkningsgrad [hn]: 39,9%42,7%
Varme virkningsgrad [hn]: 44,4%44,0%
Total virkningsgrad [hn]:84,3%86,7%
Røggas temperatur afg. til skorsten: 160°C160°C
Generator:Stamford, 400/230 V, 1.205 AMarelli Generators, MJH560LA4, 2.600 kva, 10.000 V
NOx emission ved røggas med   5% O2340 mg/Nm3 røggas
NOx emission ved røggas med 15% O2113 mg/Nm3 røggas
Levetid for motoren: 60.000 timer64.000 timer
Dato motoren er idriftssat hos Lemvig Biogas 01.10.200516.09.2013
2047 - andel af energiandel, der bruges internt på Lemvig Biogas

Som det ses, anvendes der kun 8,6% af energiproduktionen på biogasanlægget. (1,8+1,7+5,1=8,6). Figuren skal forstås således: Biogasproduktionen, der kommer ud af reaktorerne, udgør 100%.

Al produceret biogas afbrændes på motor-generatoranlæg, hvorved den bliver omsat til el og varme, med undtagelse af de 0,027 procent overskudsbiogas, der er afbrændt i fakkel.

Der bruges 171.155 liter diesel per år til de tre lastbiler, som kører med gylle til biogasanlægget. Denne energimængde svarer til 1,8 procent af biogasproduktionen.

Al elektricitet, der forbruges på biogasanlægget, købes hos Jysk Energi. Den indkøbte elektricitet udgør en energimængde, der svarer til 1,7 procent af biogasproduktionen. Varmen, der anvendes til opvarmning af biomassen (gyllen), udgør en energimængde, der svarer til 5,1 procent af biogasproduktionen. Bortkøling af varme, i form af fuglevarme, udgør en energimængde, der svarer til 0,5 procent af biogasproduktionen.

Energistrømme 1996-2017 Lemvig Biogas

Som det ses af ovenfor viste figur, ligger energimængden, der anvendes til biogasproduktionen, meget konstant på mellem 19 og 9 procent af energiproduktionen på biogasanlægget. Bemærk at dieselolien, som bruges af de tre lastbiler, der kører gyllen til og fra biogasanlægget, også er indregnet.

Såfremt der ønskes yderligere oplysninger om samfundsøkonomien i biogasproduktion, henvises til rapport 136 fra Fødevareøkonomisk Institut under det tidligere Fødevareministerium. Rapporten gennemgår i detaljer de samfundsøkonomiske konsekvenser af at producere biogas på et biogasfællesanlæg. Rapporten har titlen ”Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg – med tekniske og selskabsøkonomiske baggrundsanalyser, Rapport nummer. 136, Fødevareøkonomisk Institut, 2002” og er skrevet af Lars Henrik Nielsen, Forskningscenter Risø, Kurt Hjort-Gregersen, Fødevareøkonomisk Institut, Peter Thygesen, Højme Teknik og Johannes Christensen, Fødevareøkonomisk Institut.

Selv om det er dyrt at producere energi i form af biogas på et biogasfællesanlæg, konkluderer rapporten, at det alligevel er en samfundsøkonomisk meget god forretning, hvis de afledte landbrugs- og miljømæssige fordele værdisættes.

22 års nøgletal vist i diagrammer:

2017- Energiandele af biogassen der anvendes internt, sojlediagram
2017-figuren viser forbrug pr tons behandlet biomasse
2017-figuren viser varmeforbrug dieselforbrug el-forbrug
2017-figuren viser vandforbruget
2017-figuren viser biogasproduktionen i alt og solgte maengder
2017-figuren viser solgte maengder biogas
2017-figuren viser varme og el af biogassen
2017-figuren viser el-energiandel til personer
2017-figuren viser varme-energiandel til huse

Comments are closed.